Relevant for

Videnstunge B2B-virksomheder. I vil være kendtegnet ved at sælge produkter og serviceydelser til andre virksomheder, hvor der ofte kræves et vist niveau af kommunikation eller information for at vælge den rigtige løsning og få maksimalt udbytte af investeringen. Eksempelvis skal et virksomhedsstyringssystem ofte suppleres med tips&tricks, smarte genveje eller forslag til bedst mulig anvendelse af udvalgte funktioner.

Du vil sikkert kunne nikke genkendende til at:

  • produkter eller serviceydelser ikke købes ved et enkelt klik
  • salgscyklus kan være forholdsvis lang
  • det at have en stærk relation til eksisterende kunder er mindst ligeså vigtigt som at få nye.

Jeg har især erfaring fra samarbejdet med it-virksomheder. Rådgivende ingeniørvirksomheder og andre teknologi-tunge virksomheder vil også have stor fordel af et samarbejde med mig, hvis de har en hensigt om at kommunikere berigende med deres kunder og samarbejdspartnere.